Skal man give det nye spilfænomen ’Pokemon Go’ et forsøg?

Du har højst sandsynligt hørt om det nyeste spilfænomen ’Pokemon Go’, hvis ikke, så vil det nok nu gå op for dig hvorfor ekstra mange mennesker de sidste par måneder har gået med hovederne i deres telefoner og fyldt gadehjørner og kirkegårde. Pokemon Go er nemlig blevet et af de mest downloadede apps i hele verdenen, på højde med de velkendte Twitter og Instagram. I de seneste par måneder har dette spil fyldt meget i mange menneskers liv, og ligeså i medierne. Men der kan i høj grad siges at være meget delte meninger omkring dette spil, i aller højeste grad i forhold til spørgsmålet om hvorvidt det bringer folk tættere sammen eller distancerer os yderligere fra hinanden. Spillet er nemlig ikke multiplayer, og man kæmper derfor kun for sin egen kamps skyld. Derfor ser det i høj grad ud til at isolere os alle sammen fra hinanden, når vi går rundt med hovederne i telefonen for at spille. Desuden mener mange at dem som spiller disse spil burde kigge op og nyde verden som den er, og ikke igennem et spil.

Dog har dette nye spilfænomen vist sig at have haft en yderst positiv indvirkning på rigtig mange menneskers liv. Til trods for at man går med hovedet i sin egen skærm, har det for mange mennesker haft en stor betydning for deres sociale liv. Mennesker som normalt sidder inden døre og spiller spil på computere, kommer med Pokemon Go i stedet udenfor og oplever deres by og område. Det er nemt at spotte en som spiller dette spil, og derfor kommer man let i snak med fremmede mennesker over denne fælles interesse, hvilket har betydet meget for især ensomme mennesker. Da spillet også i høj grad bygger på lokale seværdigheder, betyder det for mange også at de får lært deres by langt bedre at kende. Medierne har været fyldt med både positive historier om den indvirkning dette spil har haft p mange menneskers liv, men også de negative konsekvenser. Det er ikke til at sige om man skal holde på den ene eller den anden side, men de positive betydninger det har haft for så mange mennesker kan man i hvert fald ikke komme udenom. Så hvorfor ikke bare give det et forsøg?